Fælleshuse

Både i Kildeparken, Erritsø og Enøhaven / Dybsøhaven, Skærbæk er der mulighed for at leje et fælleshus.

Kildeparkens midtpunkt er det funktionelle fælleshus med plads til 35 personer. Huset rummer mange muligheder for Kildeparkens beboere, idet det både kan bruges som almindeligt samlingssted og som privat festsal. Udover det store fælleslokale er her køkken og entré med garderobe og 2 toiletter – heraf er det ene handicapvenligt.

I Enøhaven og Dybsøhaven har du mulighed for at leje fælleshuset til egne private arrangementer. Fælleshuset er beliggende i Dybsøhaven og kan rumme op til 54 personer. I fælleshuset er der et køkken med service til 54 personer samt hvidevarer til rådighed. Herudover er der et stort selskabslokale samt 2 badeværelser med toilet og håndvask – begge handicapvenlige.